onsdag den 19. marts 2014

Nyt liv i bloggen.

Min blog har ligget stille i nogen tid  - med undtagelse af lidt billeder. Jeg har været meget aktiv på min svenske blog, som har en sammenhæng med min profilside på www.fotosidan.se, hvor jeg har forskellige albums. Mit medlemskab på den svenske side skyldtes et tip fra et medlem i "Selskabet for Dansk Fotografi" (SDF), hvor jeg var medlem i mange år. Jeg syntes, på linje med det omtalte medlem, at der ikke foregik så meget i SDFs forum. Der blev lagt mange billeder op, men næsten ingen blev set eller kommenteret.

På Fotosidan er der livlig aktivitet og der er oprettet en masse forskellige interesse grupper. Jeg blev på et meget tidligt tidspunkt inviteret med i en nystartet gruppe, som hed "Veteran Cars o Crusing". Da gruppevært og grundlægger John Axelsson forlod gruppen, blev jeg opfordret til at overtage jobbet. Som jeg så gjorde i august 2013. Jeg har netop ændret gruppenavn og banner til "Veteranfordon", som er mere dækkende. Gruppen er åben for  personbiler, lastbiler, motocykler, knallerter og motorsportskøretøjer - betingelsen er at de er over 35 år gamle.

Det er altså en tosidet ting for mig - på den ene side er der album, billedekritik og kommentarer. Den anden side er bloggen, hvor man både diskuterer billeder, efterbehandling, udstyr samt løst og fast.

Link til både profilsiden og bloggen:

http://www.fotosidan.se/member/view.htm?ID=191518

http://www.fotosidan.se/blogs/emfoto43/index.htm

Jeg vil forsøge at skrive lidt og lægge billeder op her også.

Med venlig hilsen
Erik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar